Philadelphia 2012

The City of Brotherly love

Philadelphia er kendt som The City of Brotherly Love. Det er USA´s 5. største storbyområde, med ca. 6 mill. indbygger. Byen omtales også nogle gange som; The Birthplace of America. Philadelphia er ligeledes den største by i delstaten Pennsylvania. En ting man bør prøve, under et ophold i byen, er den berømte Philly Cheese Steak Sandwich. Som efter reklameskilte har sin oprindelse i op til flere af byens grillbarer. Man prøver i hvert fald at kræve opfindelses rettighederne. 

Historiske sights

Independence Hall og Liberty Bell er nogle af de ting, som man kan se når man besøger byen. Byen rummer rigtig mange sights fra den Amerikanske Uafhængighedskrig og fra Borgerkrigen. For den historiske interesseret er byen ligeledes et godt udgangspunkt for ture til strategiske steder i krigen.

Rocky

Byen hylder også dens berømte bokse søn, Rocky. Bokseren som har optil flere film på samvittigheden. Problemet med Rocky er bare, at han aldrig har eksisteret, men kun har eksisteret i film (spillet af Sylvester Stallone). Men ikke desto mindre har man rejst en statue af “bys barnet” og en mindeplade ved trapperne til Philadelphia Art Museum. Ganske sjovt, om ikke en smule “syntetisk”. En anden stor Hollywood blogbuster er filmen Philadelphia med Tom Hanks i hovedrollen, den tager også udgangspunkt i byen.

 

Rejsefoto – klik for at se dem i stor format.