Circular Line Yangon

Yangons ”Metro”

Et absolut must, man skal unde sig selv i Yangon, er en tur med Circular Line. Circular Line fungere som byens ”metro/u-bahn” linjen kører i ring omkring det meste af byen. I toget møder man virkelig det folkelige liv i Yangon. Mange rejsende til og fra markeder, arbejde, skoler, osv. Det er ganske let af falde i snak med de lokale, også selvom mange ikke taler engelsk, med et smil og armbevægelser kommer man langt.

Billetten købes på Yangon Hoved banegård, på perron 7 i det lille billet hus. Prisen er ganske overkommelig, det koster 1 US$ at kører den fulde tur rundt om byen.

Klik for at se Rejsefotos i stor størrelse.

Circular line

Hvis det er muligt, så er de tidlige afgange de mest ”spændende”, idet mange handlende er på vej til marked med deres vare og derfor er der rig mulighed for at se hvorledes de tager alt fra levende høns til frugt og grønsager med i togvognen. Et ganske anderledes syn for os vesterlændinge som er vant til stillekupéer og system på tingene. Ligeledes er varmen heller ikke så trykkende som den kan blive ved middagstid.

Langs ruten

Med toget kommer man helt uden for byen og får et ”hurtigt” kig på, hvorledes livet leves uden for byen. Man kan sagtens bruge sin billet som en ”Hop on-Hop off” billet. Så hvis man syntes nogle af omgivelserne, man stopper ved, kræver mere udforskning, så står man bare af toget og hopper på igen når det kommer igen. Husk Circular Line kører ca. 20 gange om dagen, så det skulle være muligt at komme på en senere afgang.

Lidt fakta omkring Circular Line:

Den totale længde er ca. 46 km.

Der er 39 stops på turen.

Circular Line kører ca. 20 gange om dagen.

Der sælges dagligt mellem 100.000 – 150.000 billetter.

En billet som dækker hele turen og gælder hele dagen, koster 1 US $ – ca. 1.200 Kyat.

Den blev bygget i 1954 under britisk ledelse.

Hele turen rundt, med de 39 stop, tager ca. 3 timer.

Der køres i tidsrummet 03:45 til 22:15.

Gennemsnits hastighed ca. 15 km/t.

Yangon Sights

Circular Line er en billig og så absolut en helt fantastisk ”turist attraktion”. Et klart must, hvis man er i byen.