GekkoTravel

Rejseinspiration 

Velkommen til GekkoTravel, en ny hjemmeside om rejser og eventyr. Formålet med GekkoTravel.dk er, at give rejse inspiration, gennem rejseblog, rejsefoto og rejse tips. Mit mål er, at give dig lyst til at rejse både på egen hånd og med grupper til spændende steder på denne klode. Der vil komme gode råd til både familie ferier, sports ture og lange rygsæk rejser. Mit mål er at denne side primært skal være en visuel site, dvs. jeg vil lægge mest vægt på Rejsefoto og lidt mindre på beskrivelse af stederne. Jeg syntes selv, når jeg planlægger rejse, at jeg ofte mangler noget billede inspiration omkring mine rejsemål.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at skrive til mig og anbefale gode rejse steder for mig og andre læsere.

Rejsefoto – klik på fotos for at se i stor størrelse

Rejseblog.

GekkoTravel indeholder en rejseblog, hvor jeg vil komme med nogle rejse historier, billeder, i det hele taget stort og småt omkring rejser og det som kommer tæt på. Hvad enten du planlægger en rejse til Thailand, Sydafrika eller et andet sted på kloden, skulle du gerne kunne finde nogle tips på denne hjemmeside, som du kan bruge for at gøre din rejse fantastisk. Der vil være historier om alt fra low-budget rygsæk rejser, over fodboldture i Europa til luksus weekend ture med ledsager. Der vil være tips for enhver pengepung.

Om mig selv.

Jeg hedder Kent og er bidt af en ”gal rygsæk”. Jeg elsker simpelthen at rejse til nye steder på denne klode. Jeg har rejst, on and off, det meste af mit liv. Sammenlagt har jeg besøgt 41 lande, primært i Europa og Asien. Så jeg har også masser af ”uopdaget” lande at besøge, udenfor disse steder. Det er nogle af disse lande vil jeg løbende vil beskrive her på dette site, når jeg besøger dem. Jeg har tidligere arbejdet for Jysk Rejsebureau i Aarhus, hvor jeg har siddet som rejsekonsulent og hjulpet folk med at få deres store ”rejse drøm” opfyldt.

Hvorfor Gekko Travel.

Gekkoen er et lille firben som lever primært i den varme del af verden og nøjagtigt som jeg selv, holder den af sommer, sol og varme. Ligeledes har gekkoen en fænomenal evne til at sidde fast på alting, derfor ses den ofte på lofterne på hoteller i den del af verden. Gekkoen lader sig ikke slå ud eller falde ned, bare fordi verden nogle gange vender på hovedet. Sidst og ikke mindst er gekkoen en rigtig hyggelig værelses kammerat, den lever nemlig af myg og insekter. Den hjælper med, at holde dit logiet fri for myg og dermed gøre rejsen lidt mere behagelig, lidt som denne hjemmeside gerne skulle.

Siden er uafhængig af rejsebureauer, fly selskaber og tur udbydere.

God tur og god rejselyst.

Kent Landwehr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.